Mennesket bag Toppen

Der er få ting i den her verden, som sårer mig – jeg har været igennem mange ting, så jeg har lært mig selv med alderen, at vælge mine kampe med omhu. Det gør sig faktisk gældende i næsten alt hvad jeg foretager mig, forhold, arbejde, familie, og den slags.

Det har været stramt at lære, fordi jeg er sådan et menneske, der gerne vil være på 110%, altid! For alle omkring mig – alle der har brug for mig egentlig. De mennesker der betyder noget for mig, er det uden bullshit, når jeg fortæller dem, at jeg altid er der! Trods det, at jeg ikke altid kan overskue det!

Det har jeg måtte lære at navigere i, hvordan man kan være der for dem man holder af, uden at give køl på sig selv og egne behov. Det har ikke været omkostningsfrit at lære det – langt fra!

Der er dog et sted, hvor jeg nødigt opgiver min “kontrol” og min trang til at være “110 procents menneske”. Det er overfor mine piger – jeg har en vanvittig beskyttertrang overfor dem – det kan jeg ikke opgive! Nej – det VIL jeg ikke opgive! Det er sindssygt vigtigt for mig, at de ved, de ALTID kan komme til mig, uanset hvad det end måtte handle om!! Det er noget af det vigtigste for mig, i en BDSm-relation! Det, at de har tillid til og er trygge ved mig, så de ved, at de altid kan og må komme til mig! BDSm er så meget mere end bare svie og smerte for mig – mine piger skal bæres på hænder og fødder, for de er noget af det mest dyrebare jeg har.

Jeg tvinger sjældent noget igennem overfor dem, for det mener jeg ikke er nødvendigt at gøre, for at kunne komme frem til et fornuftigt resultat – de har masser af fri vilje og deres mening betyder i høj grad noget for mig! Jeg har altid en on-going dialog med mine piger, for det er vigtigt for mig at vide hvordan de har det, også når de ikke er sammen med mig.

Jeg er nok lidt atypisk, i min måde at være Top på, for jeg mener ikke jeg behøver 100 regler og en selvhøjtidelig attitude for at kunne være dominerende overfor mine piger. Jeg kender deres sind og de kender mine holdning og ved hvad jeg forventer af dem, hvilket dybest set ikke er vanvittigt meget. 

Jeg har en håndfuld regler, som jeg forventer bliver overholdt, men det er meget simple ting, som er lette at inkorporere i hverdagen. Jeg forventer fx at man tjekker ind engang i mellem, så jeg ved de har det godt. Det er meget almindeligt at jeg forventer en godmorgen og godnat besked, men også gerne en besked om, hvis planer fx ændrer sig – det synes jeg faktisk ikke er unfair. Jeg planlægger aldrig deres tid for dem, jeg fortæller dem, at jeg er i klubben den og den aften, så kan de komme, hvis de har lyst – jeg har naturligvis altid lyst til at se dem, og det ved de godt! Vi er gode til at prioritere tid med hinanden, og mine piger opsøger mig også, hvis de synes det er for længe siden, de har haft tid med mig – det elsker jeg, at de gør! Jeg er så usigelig glad for, at de har lyst til at tilbringe en del af deres tid med mig, uden det nødvendigvis handler om, at man skal ha’ noget fra hinanden – bare hinandens tid og tilstedeværelse. Jeg falder til ro i mine pigers nærvær, jeg kan godt li at ha’ dem tæt på mig! Jeg elsker at det altid virker så naturligt, flydende og ægte! En oprigtig interesse i hinanden, ikke kun som Top/bund – men, som hele mennesker.

But when all is said and done, så er det stadig mig, der er Top – og den rolle bærer jeg med stolthed overfor dem, men jeg irettesætter dem skam også, hvis de gør noget, som ikke passer med vores aftaler, det er min ret, som deres Top. Afhængig af årsagen selvfølgelig – men hvis det bare er skødesløshed, som gør, at de få aftaler vi har, ikke bliver overholdt, så bliver jeg sgu lidt små irritereret.

De sidste par uger har de kære piger virkelig testet min tålmodighed, på en ret uhensigtsmæssig måde! De kender til min privatliv og jeg har også inviteret dem ind i mit liv, de har mødt min kæreste, et par af mine venner og den slags – de får lov at være med i det hele, i det omfang de selv ønsker det, fordi det føles naturligt for mig! Jeg har intet at skjule og jeg kan sagtens bære at vise mit liv frem for dem, uden jeg mister min “autoritet” overfor dem. Tværtimod vil jeg snarere sige – de får en størrelse forståelse og respekt, når de kender til hele mennesket, og ikke kun den dominerende og sadistiske “SheDevil”.

Jeg har haft et par svære uger, af forskellige årsager, men de kender til det hele og lod mig vide, at de havde forståelse for situationen, og jeg blot skulle sige til, hvis jeg havde brug for noget! 

I virkeligheden havde jeg nok bare brug for at mærke dem, føle at deres opmærksomhed var rettet lidt mere mod mig, end vanlig. De andre ting der foregik/foregår er noget, som jeg ikke kan kontrollere, uanset hvor meget jeg gerne ville! Der er jeg magtesløs af helvede til, og det HADER jeg mere end noget andet – det fylder mig med rastløs energi og en kæmpe frustration! Jeg kan ikke fordrage at skulle sidde på mine hænder og afvente – det er bare ikke sådan jeg fungerer, når en af mine kære er i en svær situation! Det strider imod alt jeg er og kan! Når jeg bliver sat i sådan en situation, hvor jeg så er tvunget til at være passiv, så bliver behovet for at styre de få ting, jeg faktisk kan, lidt større. Det er pludselig ekstra vigtigt, at man ikke glemmer at tjekke ind – for jeg er bekymret og “on edge” i forvejen, jeg behøver ikke yderligere bekymringer. 

Oh well, man kan nok ikke altid få det, som man ønsker sig, for i stedet for færre bekymringer, så sørgede de da lige for et par ekstra oveni hatten!

De ved udmærket godt, at min bekymring ikke er noget man skal tage let på – begge mine piger har ting i deres liv, som i forvejen kan give en del bekymring for mig, helbrede, uoverensstemmelser i familien, som gør dem kede af det, mv. Deres ve og vel er virkelig vigtig for mig! 

Det føles koldt og klamt, når man finder ud af, at den følelse kun er envejs og udviser jeg et behov, så bliver jeg ikke mødt af forståelse… Snarere tværtimod, hold op hvor de kan, når de folder sig ud, de kære damer – havde aldrig troet deres ord skulle gå mig så meget på, men det kan jeg mærke de gør, MEGET – jeg føler mig sgu nedslået og nedskudt af deres ord og manglende forståelse.

Jeg sidder med den mest forvirrede følelse i kroppen, for jeg synes ikke jeg har givet anledning til det. Hvis mit småøgede behov for at vide de er ok, er et problem, så forstår jeg intet. Jeg svæver ikke henover dem, de gør stadig alt det de skal, laver andre aftaler og den slags – det er helt fint og jeg opfordrer dem til at hygge sig. Men i min verden, er det bestemt ikke ensbetydende med, at de bare skal skide på de få regler der er – de glæder altid, hvis ikke andet er aftalt!! 

Af og til er det sgu ikke så nemt, som det måske kan lyde, når relationen bare spiller, det er ej heller altid en dans på roser – men mine piger er helt sikkert det værd for mig, men hold kæft hvor det sårer mig, når de bare skider på det vi har aftalt, fordi der er andet der er sjovere, eller øl der skal drikke og damer der skal gloes på – de skal også bare lige huske på, at deres Top også er et menneske, og faktisk et følsomt et af slagens.